Handelsbetingelser

Salg- og leveringsbetingelser for privatkøb hos Sisterspoint.com

Sisterspoint.com ejes og drives af:

SisterS Point A/S
CVR-nr. 25464133
Lokesvej 6
8230 Åbyhøj
Denmark

+45 86753300
sisp@sisters-point.dk

 

Disse salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse på køb af varer, af private forbrugere, på sisterspoint.com til levering i Danmark, dog ikke Grønland og Færøerne, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt.

Indholdsoversigt

§1 Bestilling og betaling
§2 Brugerguide – Køb på Sisterspoint.com (kun for private kunder)
§3 Kvittering for modtagelse af bestilling og ordrebekræftelse
§4 Levering
§5 Returnering
§6 Tilbagebetaling
§7 Reklamation
§8 Persondata
§9 Cookies
§10 Lovvalg og værneting
§11 Oplysning om klagemuligheder – ODR (Online Dispute Resolution/Online klage-løsning)

§1 Bestilling og betaling

Sisterspoint.com er tilgængelig 24 timer i døgnet, og du kan derfor handle når det passer dig. Det kan dog ske, at vi lukker butikken midlertidigt grundet vedligeholdelse af webløsningen. Du kan kun foretage køb, når butikken er åben og tilgængelig.

For at handle på Sisterspoint.com skal du være fyldt 18 år og være i besiddelse af et gyldigt betalingskort, som vi accepterer. Hvis du endnu ikke er fyldt 18 år, kan du dog alligevel købe varer, hvis du har indhentet din værges accept eller i øvrigt har juridisk ret til at indgå købet.

§2 Brugerguide – Køb på Sisterspoint.com (kun for private kunder)

*Er du ikke privatkunde, bedes du gå til www.b2b.sisterspoint.com.

Du vælger de ønskede varer og lægger dem i ”kurven” ved at trykke ”Køb nu” eller ”Læg i kurv” ud for det enkelte produkt. Du kan frem til selve bestillingstidspunktet rette i indholdet af kurven, og kan dermed løbende kontrollere indholdet samt prisen for varerne.

Eventuelle ekstra betalinger for eksempelvis fragt og betalingskortgebyrer vil først blive udregnet, umiddelbart inden du er klar til at indtaste dine betalingsoplysninger.
Når du er klar til at bestille, holder du musen over kurven og klikker på ”Gå til betaling”. Herefter vises en detaljeret oversigt over de produkter du har tilføjet til kurven, og viser den samlede pris inkl. fragt. For at gå videre skal der trykkes ”Fortsæt til kassen”, hvor du indtaster dine faktureringsoplysninger (navn, adresse, postnr, by og email adresse). Det er muligt at angive leveringsoplysninger som er forskellige fra faktureringsoplysningerne. Dernæst bedes du vælge den ønskede betalingsform.

Du kan ændre i kurven / dine varer frem til at du bekræfter dit køb ved at trykke på ”Betal” og din betaling er accepteret. Dernæst behandles din ordre af Sisterspoint.com.

Dine betalingsmuligheder:

- Visa (Visa Dankort, Visa Debit, Visa Electron)
- Dankort
- Mastercard

§3 Kvittering for modtagelse af bestilling og ordrebekræftelse

Når du har bestilt en eller flere vare hos Sisterspoint.com modtager du en ordrebekræftelse/kvittering for din bestilling på den email adresse, som du angav under bestillingen. Vi forbeholder os retten for udsolgte varer samt tryk- og prisfejl. Der er først indgået en bindende købsaftale, når du har modtaget en faktura fra os, som endeligt bekræfter dit køb.

§4 Levering

Hvem leverer pakken?
Din pakke bliver afsendt med den fragtleverandør du vælger under din bestilling.

Hvad koster leveringen af min pakke? 
Fragtprisen afhænger af hvilken fragtleverandør du vælger under din bestilling (F.eks. Post Danmark koster 45,00 kr.). Leveringen sker til din privatadresse eller til den nærmeste pakkeshop, afhængig af dit fragtvalg under din bestilling.

Hvornår modtager jeg min pakke? 
Din pakke vil blive sendt indenfor 2-5 hverdage efter ordreafgivelsen. Du modtager din faktura på den email, du har angivet under din bestilling, når din pakke er blevet afsendt.

§5 Returnering     

Du har 14 dages fortrydelsesret

Når du handler på Internettet og ved Sisterspoint.com har du normalt 14 dages fortrydelsesret. Dermed har du mulighed for at informere os om, at du fortryder købet og vil returnere varen til os.

Fortrydelsesretten gælder fra den dag, du har modtaget varen. Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag forlænges fristen til den efterfølgende hverdag. I tilfælde af flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, men leveres enkeltvis, eller en vare, der leveres i flere partier, løber perioden fra modtagelsen af den sidste vare eller parti.

Du må efter modtagelsen alene håndtere varerne på en måde, så du kan fastslå varernes art, egenskaber og den måde, som de fungerer på. 

For at gøre fortrydelsesretten gældende, skal du ved en utvetydig erklæring give os meddelelse herom senest 14 dage efter modtagelsen af varen. Du kan benytte denne returseddel (Klik her), hvis du ønsker at fortryde dit køb.

Hvis du ønsker at returnere en eller flere varer, har du to muligheder:

1. Anvend venligst den vedlagte returlabel, som lå i din pakke da du modtog din ordre. Sæt returlabelen på pakken, og indlever denne til dit nærmeste posthus eller pakkeboks. Det koster 25,00 kr., som automatisk bliver modregnet de penge, du skal have retur.
2. Hvis du vælger ikke at bruge den vedlagte returlabel, indleverer du pakken på dit nærmeste posthus. Husk at du i dette tilfælde selv skal betale fragtomkostningerne med det samme. 

Dine returvarer sendes til:

SisterSpoint A/S
Lokesvej 6
8230 Åbyhøj
Denmark (Bemærk! Vi modtager ikke pakker, som er sendt per efterkrav.)

Ved returnering bør du sørge for, at varen/varerne er forsvarligt indpakket. Du har bære selv ansvaret for pakken/varerne, indtil vi modtager den. Gem derfor postkvittering samt evt. Track & Tracenummer.

VIGTIGT:
Vi forventer, at du afsender varen/varerne hurtigst muligt, efter du har informeret os om din fortrydelse. Du skal sende varen/varerne retur senest 14 dage efter, du har fortrudt dit køb.

Dokumentation for dit køb samt returformular

Du skal i pakken vedlægge den returformular, som er vedlagt din tilsendte pakke. Hvis du har mistet returformularen, kan du downloade en ny her (Klik her).

§6 Tilbagebetaling

Når vi modtager en vare, kontrollere vi den, og du får tilbagebetalt det beløb, du har indbetalt til os ved købet (fratrukket de 25,00 kr. Som returneringen koster dig).

Beløbet bliver altid overført til samme betalingsmiddel, som du betalte købet med. Har du eksempelvis betalt med et betalingskort, tilbageføres købsbeløbet til det betalingskort, du brugte ved købet. Dermed vil tilbagebetalingsbeløbet gå ind på kontoen der er tilknyttet det betalingskort du anvendte for at gennemføre købet.

BEMÆRK:
Du kan miste dit købsbeløb, helt eller delvist. Det sker, hvis varens værdi er forringet, fordi:

- du reelt har taget varen i brug,

- den er blevet beskadiget, mens du havde ansvaret for den,

- du har håndtereret varen på anden måde, end det var nødvendigt, for at du kunne fastslå varernes art, egenskaber og den måde, som de fungerer på

- du har ikke fulgt de begrænsninger i fortrydelsesretten, der følger af plombering, varetype mm.

§7 Reklamation

Dit køb hos SisterSpoint.com er omfattet købeloven, herunder mangelreglerne. Det betyder, at du kan få pengene tilbage, hvis reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.

Du skal kontakte os indenfor ”rimelig tid”

Du skal reklamere indenfor ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Vi anbefaler, at du reklamerer så hurtigt som muligt.

Du kan reklamere ved at kontakte os via mail til sisp@sisters-point.dk eller telefonisk på +45 86 75 33 00.

Afhængig af den konkrete situation vil du modtage de videre instrukser.


Varen skal sendes til:

SisterSpoint A/S
Lokesvej 6
8230 Åbyhøj
Denmark

Når du returnerer en vare, bedes du samtidig så detaljeret som muligt oplyse, hvad problemet er. Brug gerne vores returseddel, som du kan downloade her (Klik her). Det er ikke et krav, men det letter vores sagsbehandling, og minimerer ekspeditionstiden for reklamationen.

Ved berettiget reklamation refunderer vi rimelige fragtomkostninger.

Er reklamationen berettiget, refunderer vi naturligvis dine rimelige fragtomkostninger til at sende varen retur til os. I modsat fald skal du selv afholde alle udgifter til transport, herunder vores fragtomkostninger til returnering af varen efter undersøgelse.

Husk at varen altid skal sendes i forsvarlig emballage. Du har nemlig selv ansvaret for pakken/varerne indtil vores modtagelse. Gem derfor postkvittering inkl. oplysning om fragtomkostninger samt evt. Track & Trace nummer.

Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende.

§8 Persondata

For at kunne handle på SisterSpoint.com skal du som minimum oplyse:

Fulde navn
Adresse
E-mail adresse

Ovenstående data bliver gemt sammen med oplysninger om, hvilke varer du har købt, i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, oplysningerne vedrører, jf. bogføringslovens § 10, hvorefter oplysningerne slettes.

Har du oprettet et login på SisterSpoint.com, vil dine personlige oplysninger samt ordreinformationer dog ikke blive slettet, med mindre du kontakter os herom.

Dine oplysninger videregives eller sælges ikke til tredjepart, medmindre dette sker i forbindelse med en omstrukturering eller et helt eller delvist salg af virksomheden. Eventuel videregivelse i sådan situation vil ske i overensstemmelse med den til enhver tid gældende persondatalovgivning.

Som kunde har du mulighed for indsigt i vores registrering af data om dig, og du kan gøre indsigelse mod en registrering i henhold til reglerne om dette i lov om behandling af personoplysninger og henvendelse i forbindelse hermed rettes til sisp@sisters-point.dk.

§9 Cookies

Ved at benytte SisterSpoint.com accepterer du, at vi anvender cookies. En cookie er en lille tekstfil, som automatisk gemmes på din computer, med tilhørende brugerdata. Denne brugerdata anvendes til f.eks. at lade dig gemme dit login, således at du ikke skal logge ind på din SisterSpoint konto hver gang.  En cookie holder altså styr på, hvad der sker under dit besøg. Du kan altid slette dine cookies via dit browserprogram, hvorved den lagrede data således slettet.

Ønsker du at læse mere om hvad cookies er og kan anvendes til, så klik her.

§10 Lovvalg og værneting

Køb af varer på SisterSpoint.com er undergivet dansk ret. Enhver tvist afgøres af de ordinære danske domstole.

§11 Oplysning om klagemuligheder – ODR (Online Dispute Resolution/Online klage-løsning)

EU-Kommissionens online-klageløsning giver forbrugere mulighed for at indgive klager. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land end Danmark hvor Sisterspoint.com har hovedkontor. Eventuelle klager skal indgives via følgende link: http://ec.europa.eu/odr. Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mail adresse: sisp@sisters-point.dk